Strategisk aktivitetsstying er de strategier, der er nødvendige for at virksomheden kan nå sine langsigtede mål indenfor markedsandele, sortimentssammensætning og produktudvikling.

Udgangspunktet for den strategiske aktivitetsstyring er virksomhedens nuværende situation. Til at beskrive den nuværende situation, kan man anvende følgende tre modeller: PLC, Boston-modellen og Porters Five Forces.

PLC beskriver produkternes livsforløb. Alle produkter gennemgår de 4 faser: introduktionsfasen, vækstfasen, modningsfasen og nedgangsfasen. De enkelte faser adskiller sig fra hinanden i markedets vækst, prduktets indtjening og likviditet. Den enkelte virksomhed bør have sine produkter koncentreret omkring modenhedsfasen, da der her er bedst indtjening og likviditet til produktudvikling og introduktion af nye produkter.

Virksomheden kan vurdere den samlede produktporefølje med Bostonmodellen. Her vurderes hvert enkelt produkt ud fra markedets og produktets markedsandel i forhold til virksomhedens største konkurrent. Produkterne er derfor opdelt i 4 kategorier: Spørgsmålstegn, Stjerner, Malkekøer og Hunde. De fleste produkter går gennem de 4 faser i den nævnte rækkefølge.

Virksomheden kan også analysere sin konkurrencesituation. Den kan beskrives ved Porters Five Forces. De fem kræfter er: konkurrenceforhold i branchen, for- handlingsstyrke hos kunder og leverandører, konkurrence fra substituerende produkter og truslen fra nye udbydere.

Disse tre modeller anvendes til at beskrive virksomhedens nuværende situation i en SWOT-analyse. SWOT-analysen ser på virksomhedens interne og eksterne forhold.

Virksomheden skal med udgangspunkt i den nuværende situation tage stilling til hvilken vækststrategi samt hvilken konkurrencestrategi, den vil vælge. Virksomheden kan vælge mellem 4 vækststrategier: Markedspenetrering handler om samme produkt til samme marked. Markedsudvikling er samme produkt, men til et nyt marked. Produktudvikling er nye produkter til samme marked. Diversifikation handler om nye produkter til nye markeder, og er således den mest risikobetonede vækststrategi.

Når virksmheden skal vælge, hvilken konkurrencestrategi den vil benytte, skal den først afgøre, om det er hele totalmarkedet eller dele af det som den henvender sig til. Desuden skal den afgøre hvilken konkurrencemæssig fordel, den vil forsøge at opnå. Den konkurrencemæssige fordel kan være i form af de laveste omkostninger, eller at kunderne får præference for virksomhedens produkt. Valget mellem markedet og den konkurrencemæssige fordel giver 4 konkurrencestrategier: Omkostningsleder, omkostningsfokus, differentiering og fokuseret differentiering.Af de 4 strategier bør virksomheden kun vælge èn.

Vigtige begreber: